2009 veloverstået, 2010 på trapperne...

2009-11-09 22:20

    Ja det var så det år der gik. Jeg ser tilbage på en fornuftig sæson, som har givet mig en øget tro på, at jeg nok skal nå mine mål. Jeg har haft mange ting at tænke på og der har været nye ting at tage højde for. Jeg må da også tilstå, at jeg til tider har haft lige lovlig meget at se til. Tilgengæld er jeg sikker på, at jeg til næste år vil have et bedre overblik over sæsonen allerede inden den starter.

Den næste tid står på lidt selvtræning og spil på en stadig fornuftig bane. Jeg brænder for det i øjenlikket, så jeg træner videre på fuld styrke så længe vejret er godt. Jeg rammer den simpelthen skide godt pt., og så er det jo dejligt at slå bolde, pitche etc.

Ellers skal der jo i den kommende tid genforhandles kontrakter, skabes nye og ja i al sin enkelthed bare skabes de bedst mulige rammer for 2010 sæsonen. 
I den forbindelse vil jeg gerne takke alle de sponsorer og mennesker, der i 2009 har skabt nogle solide rammer for mig. Jeg har nydt godt af jeres støtte! Uden jer, kunne det ikke lade sig gøre at prøve kraæfter med en tilværelse som professionel golfspiller.

Forresten, hvis i gik glip af den fine artikel Peter Skott Carlsen fra Teetime og jeg fik skruet sammen, så kig endelig forbi teetime.dk. Artikeln hedder "At være professionel golfer" - der kommer jeg også rundt omkring sæsonen 2009 og løfter sløret for planer mht. næste år.
 

Det var egentlig det jeg havde på hjerte.

God vinter til alle. Jeg må hellere droppe "vinter hiet" og træne videre mens vejret er til det ; )

Rasmus